fredag den 15. juli 2011

Kristianstad - og tak for nu

Den sidste (hele) dag i Sverige startede ellers med sol og næsten skyfri himmel, men det ændrede sig hurtigt. Dagens tur gik til Kristianstad. Vi skulle på shopping, og da der i Kristianstad er en slags byfest, som de kalder Kristianstadsdagarna, så besluttede vi os for at det var der, vi skulle til.
Det begyndte dog at regne undervejs, og det stoppede ikke, før vi næsten var på vej tilbage igen.

I Kristianstad fik vi set noget af byfesten med musik, sang og lidt underholdning for de små, hvor de kunne hoppe i hoppeborg (den var dog våd i dag) og hygge sig med lidt legesager.




Efter tre timer i Kristianstad, hvor vi også havde set en masse butikker, vendte vi snuden hjemad igen.


Nu skulle vi have en sidste tur i båden - og samtidig et sidste forsøg på at fange en fisk. Turen gik først ud til en lille ø som ligger ca. 600 meter ude i søen.


Det var en kort ophold på øen, for der var ikke rigtig noget derude - og fiskene ventede jo forhåbentligt.


Men desværre - efter nogle meget ihærdige forsøg - stadig ingen fisk, øv. Men vi prøver igen næste gang, vi er i Sverige.




Vi siger tak til VisitSweden, Novasol og alle dem, der stemte på os, for en super god tur til Sverige.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar